Hvad hed farvandet udenfor vores vindue, hvor
små både fór rundt dagen lang og om natten
ordensmagten med lange søgende lys
Jeg har glemt det
De brændte overskydende gas af
på boreplatformen i tusmørket
Vi spiste frugter vi ikke kendte
navnet på, aldrig havde set, aldrig
smagt, og pludselig
så du anderledes ud, du gik i bad
og da du kom ud
var dit ansigt transformeret, havde tilpasset sig
omgivelserne, kan man sige det
sådan, at behåringen på dit underansigt ikke længere
var passende, at det kun var huden mellem overlæbe
og næse som måtte pege
på dyret, ikke mere så meget
abe. Var det efter vores besøg
på Elephanta, den underlige, solsvedne ø
i disen, hvor de, aberne, sprang rundt og pissede
på hinanden, sig selv og skreg og sloges om den smule mad
turisterne gik rundt og tabte (og, åh nej, kan du huske den fede
kineser som blev båret op ad de stejle trapper på en bambustrone båret
af fire stakkels indere, kulier, imperialismens dage
er ikke talte, og racismen lever
i bedste velgående). Nej, jeg ved det jo ikke, måske
skulle det bare prøves, overskægget, man ser det jo overalt
i Indien, det er ligesom det man har,
hvis man er mand, og kan gro det, og ikke er hellig,
for kun hellige har lov til at bære skæg
i hele ansigtet
